Ansjoser invaderer Øresund – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Øresundsakvariet > Nyheder > Alle nyheder > Ansjoser invaderer Øre...

21. september 2016

Ansjoser invaderer Øresund

Usædvanlige store stimer af ansjoser er i den sidste uge konstateret i især den nordlige del af Øresund og i mængder som ikke er set i mange årtier. Med og omkring de kæmpe stimer af ansjos er også kolossale stimer af brisling som sammen med ansjoserne lover gode betingelser for Øresunds rovfisk i den nærmeste fremtid.

Den sidste uge har Øresundsakvariets medarbejdere konstateret usædvanlige store stimer og mængder af ansjoser i den nordlige del af Øresund, en sildefisk som folk normalt forbinder med en langt sydligere udbredelse. I og omkring stimerne af ansjoser er der desuden store mængder af brislinger som sammen afpatruljere Øresunds kystnære vande for de store mængder af dyre-og planteplankton som befinder sig i systemet i øjeblikket.

Men hvorfor kommer der pludselig disse store forekomster af ansjos og andre arter af sildefisk i vores farvande? Havbiolog Jens P. Jeppesen udtaler:

- ”Meget kort fortalt så har forholdene for ansjosynglen i år tilsyneladende været fantastisk gode. Dem vi ser i øjeblikket i Øresund har været på en lang fødevandring formentlig fra Middelhavsområdet og el. den sydlige Nordsø og er blevet ført hertil med strømmen og udsigten til gode fødeforhold. Vi har i næsten alle foregående år i Øresund haft sporadiske små fangster af ansjos men aldrig før set dem i så massive antal som i år. Om det er effekten af de stigende havtemperaturer el. måske bare de store mængder af dyreplankton som befinder sig i de indre danske farvande i øjeblikket kan vi kun gisne om men i hvert fald har det store fordele for Øresunds dyreliv at så store koncentrationer af ansjoser og samtidig store mængder af brislinger er til stede i øjeblikket”.

- ”Alle rovdyrene i Øresund – alt lige fra havfugle, marsvin og til fisk såsom havørreder, makrel, torsk, pighvarre osv. spiser både ansjos og brisling med stort velbehag og typisk lokkes endnu flere rovdyr til sådanne områder hvor disse store forekomster af pludseligt opståede byttefisk er. Vi kan derfor med nogenlunde sandsynlighed sige at fiskesæsonen her i efteråret forventes at blive særdeles god for de mange lystfiskere og erhvervsgarnfiskere som benytter Øresund”, siger havbiolog Jens P. Jeppesen.

Ansjosen, Engraulis encrasicolus, er let at kende fra de øvrige sildefisk på det veludviklede overbid. Farvetegningen er karakteristisk: ryggen er blågrøn, siderne sølvskinnende, og langs den skarpe grænse mellem de to farver løber et blankt stålblåt bånd med sort overkant. Ansjosen kan bliver omtrent 14-16 cm lang. Den er udbredt fra Sortehavet og Middelhavet til Irland og den sydlige Nordsø. Herfra kommer småstimer undertiden langt ind i danske farvande, og ved enkelte lejligheder er de taget langt ind i Østersøen. Som de andre sild er det en pelagisk stimefisk, der lever af planktondyr. I den varme del af året går stimerne ofte tæt ved kysterne, om vinteren søger de lidt dybere vand. Ansjosen forekommer i fem forskellige racer, hvoraf den nordlige race yngler i den sydlige Nordsø midt om sommeren. Hunnen gyder æggene i portioner over en længere periode, efterhånden som de modnes. Æggene er fritsvævende, klækkes på ganske kort tid, 2-4 dage, og larverne måler kun 3 mm. Ansjosen bliver kønsmoden 2 år gammel ved omkring 10 cm længde. Ansjosen fiskes kommercielt meget i Sydeuropa men som det er tilfældet med mange andre mindre stimefisk med et kort liv, er udbyttet meget svingende fra år til år. Ansjosen latinske navn Encrasicolus betyder den med galde i hovedet og hentyder til ansjosens bitre smag. Den saltes normalt til sardeller eller lægges i en krydret lage der skal stå til modning i et halvt års tid eller længere.

- ”I øjeblikket fanger vi så mange ansjoser ind som muligt, og prøver at holde dem i live, for senere måske at kunne vise dem i et helt nyt anlagt ottekantet akvarium i Øresundsakvariet som vi håber at få i gang her inden efterårsferien. Alle dyrepassere og havbiologer håber meget på at det vil kunne lade sig gøre at holde den lille smukke fisk i fangenskab og hvis det lykkes vil det højst sandsynligt være første gang i Danmark”, siger havbiolog Jens P. Jeppesen.

Hvis man selv har fået lyst til at gå på opdagelse på en decideret ansjossafari langs kysten og havnene, er det en god ide at kigge ud over lavvandede sandbundsflader såsom på Nordsiden af Helsingør Nordhavn. På taget af den netop nyetablerede toiletbygning på Nordsiden af havnen har man et fantastisk godt wiev ud over sandbundsfladerne og her vil man typisk kunne se ”mørke” plamager på bunden indikerende stimer af enten ansjos el. brisling. Man kan også give sig i kast med at snorkle med ansjosstimerne og her man opleve rigtige ”baitballs” hvor stimerne optræder i de smukkeste former.

Hvis folk har observationer om usædvanlige forekomster af ansjoser andre steder i danske farvande end i Øresund kan man indrapportere til Statens Naturhistoriske Museums store fiskeprojekt kaldet Fiskeatlas www.fiskeatlas.ku.dk. Fiskeatlasset er en pågående national kortlægning af de danske fisk og alle kan indberette sjældne el. bare spændende fiskefangster til folkene bag atlasset.

Kontaktpersoner: Øresundsakvariet, Københavns Universitet, akvariechef / marinbiolog Jens P. Jeppesen (tlf. 28 75 19 70).