Sjældne fisk i fremgang i Øresund – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Øresundsakvariet > Nyheder > Pressemeddelelser > Øvrige pressemeddelelser > 2010 > Sjældne fisk i fremgan...

23. januar 2010  

Sjældne fisk i fremgang i Øresund

Øresundsakvariet har i den seneste tid fået mange flere meldinger end normalt om forskellige sjældne fisk eks. havbrasen (Brama brama) og klumpfisk (Mola mola) som enten fanges el. ligger ilanddrevet og døde på især Øresunds kyster. Fænomenet er set før og er en naturlig følge af at havtemperaturen, grundet den længevarende kulde, kommer ned under 6 grader - de sjældne fisk, som tit er meget varmeelskende, lider stille og roligt kuldedøden. Der er desuden en klar tendens til at der i de senere år er blevet flere rapporteringer vedr.de såkaldt sjældne arter i Øresund og danske farvande generelt.

Øresundsakvariet og Marinbiologisk Laboratorium i Helsingør har i de seneste måneder fået mange indrapporteringer om indlanddrevne el. fangne sjældne havfisk. I starten af januar blev der i toggergarn fanget en såkaldt havbrasen over ved Helsingborg og en uge før fik Øresundsakvariet indleveret en død en af slagsen, på 1,8 kg. og 57 cm lang, ilanddrevet oppe ved Højstrup, Nord for Helsingør (se nederste foto). I december og januar er der ligeledes drevet en mængde mindre klumpfisk i land bl.a. i Øresund (se øverste foto).

Men hvorfor dukker de sjældne fisk op her i den kolde tid? "Fænomenet med de døde og ilanddrevne sjældne fisk er set før og er en naturlig følge af at havtemperaturen, grundet den længerevarende kulde, kommer til at ligge på mellem 0-6 grader både i overfladen og i bunden af havet. Mange af de såkaldte sjældne fisk el. "gæster" og som vi får ind i Øresund og danske farvande i efteråret, såsom den mærkelige havbrasen Brama brama, er varmeelskende i en sådan grad at hvis de gribes el. bliver fanget i koldt vand lider de stille og roligt kuldedøden - de er simpelthen ikke tilpasset til et liv under ca. 8 C." - udtaler Jens P. Jeppesen, marinbiolog og akvariechef på Øresundsakvariet.
"Fænomenet med de mange ilandrevne fisk er i sig selv interessant og genstand for meget undren når folk finder disse tit mærkværdige og fremmedartede fisk i vandkanten men mere interessant er det faktisk at der er en tendens til at der for hvert år bliver flere og flere indrapporteringer som måske kunne tyde på at arterne bliver mere almindelige forekommende i danske farvande måske grundet den højere havtemperatur".
At mange af de "nye" fiskearter er ekstrem velsmagende er jo heller ikke en ulempe f.eks. er havbrasen en virkelig delikatesse at få på bordet! "Den kan godt virke en smule uhyggelig når man ser den første gang men tag ikke fejl, den er en rigtig lækker spise" - udtaler Jens P. Jeppesen.

Den sidst ankomne havbrasen blev indleveret af Marina Pagh som fandt den under en gåtur oppe ved Højstrup og denne vil blive udstillet i Øresundsakvariets udstillingsfryser i forbindelse med vinterferien.

Facts om havbrasen (Brama brama):

Kendetegn:
Havbrasenen, Brama brama, har en stærkt sammentrykt oval krop med lang ryg- og gatfinne og kraftige, lange og spidse brystfinner. Den er sølvskinnende på siderne med en brunlig ryg. Arten kan blive op til 70 cm og veje ca. 6 kg.   

Udbredelse:
Den er udbredt i det nordlige Atlanterhav, men tyngdepunktet for dens forekomst er farvandene omkring Azorerne og Kanarieøerne. I Middelhavet er den almindelig. I sensommeren trækker småstimer af den nordpå og kommer - måske nord om Skotland - ind i Nordsøen o gundertiden helt ind i Kattegat. I nogle år er invasionen ret omfattende og mange eksemplarer fiskes el. strander navnligt i perioden oktober - januar hvor den øjensynligt har svært ved at klare de lave temperaturer.

Biologi:
Havbrasen lever fritsvømmende i småstimer typisk ved temperaturer på 12-24 grader Celcius. Føden består af krebsdyr, blæksprutter og småfisk. Gydningen foregår ved temperaturer på 19-24 grader og æg og yngel er fritsvømmende nær overfladen. Ungerne er, indtil en længde på 13 cm meget forskellige fra de voksne og har bl.a. store pigge på gællelåget.

Facts om klumpfisk (Mola mola):

Kendetegn:
Klumpfisken kan som udgangspunkt ikke forveksles med andre fisk i danske farvande. Kroppen er en oval, sammentrykt kødklump. Fortil har den en ganske lille mund og tæt foran brystfinnerne et par endnu mindre gællespalter, mens den bagtil har et par brat afrundet haleparti, hvor halefinnen er reduceret til en række stive lapper. Klumpfisken kan blive meget stor nemlig op til 3,5 meter lang og veje ihvertfald 1.400 kg. Det største danske eksemplar, der målte 218 cm og vejede 566 kg. blev fanget ved Skagen og står opstillet i Zoologisk Museum.

Udbredelse:
Klumpfisken er udbredt i alle tre oceaners tropiske og subtropiske dele. Med Golfstrømmens fortsættelse, Vestenvindsdriften, føres en del individer som tilfældige sensommergæster til nordiske farvande, hvor de om efteråret strander el. dør af kulde. Nogle individer stammer utvivlsomt fra Middelhavet, hvor klumpfisken er almindelig.

Biologi:
Klumpfiskens normale levested er det åbne ocean, hvor den lever af planktondyr såsom vingesnegle, blæksprutter, krebsdyr og, selvom det for os mennesker virker som en mager kost, masser af almindelige vandmænd. Faktisk mener mange biologer at hvis ikke klumpfisken får rigelige mængder af vandmænd bliver dens livsforløb væsentligt forkortet! Den svømmer glimrende, faktisk kan den springe ud af vandet i vældige hop, men for det meste ses den døsigt drivende i havoverfladen med den høje rygfinne ragende skråt op i luften. Ægantallet er fantastisk højt, faktisk det højeste kendte ægantal af nogen fisk, helt op til 300 millioner æg for en hun på 1,5 meters længde.

Kontaktpersoner: Øresundsakvariet, Marinbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet, marinbiolog/akvariechef Jens P. Jeppesen (tlf. 28 75 19 70 / 35 32 19 70).

TILBAGE