Kæmpelaksen fra Øresund – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Øresundsakvariet > Nyheder > Pressemeddelelser > Øvrige pressemeddelelser > 2011 > Kæmpelaksen fra Øresund

28. oktober 2011

Kæmpelaksen fra Øresund

Den store laks på 15,6 kg som i marts måned i år blev fanget i det nordlige Øresund af lystfiskerskibet Havstrygeren, har afgivet flere af sine hemmeligheder. En større genetisk undersøgelse, som er resultatet af et samarbejde mellem Øresundsakvariet og DTU Aqua, har nemlig kundgjort, at den sandsynligvis stammer fra Ätran, en lakseførende elv på den svenske vestkyst.

På en solbeskinnet dag den 7. marts i år skete der noget fantastisk på Øresund! En kæmpelaks bed på en pirk, som i virkeligheden var tiltænkt en torsk, og det var med nød og næppe, at lystfiskeren Ruben Rasmussen fra Helsingør fik kæmpelaksen ombord på M/S Havstrygeren. Men ombord på Havstrygeren var der imidlertid tvivl! Var den store laks i virkeligheden en havørred? For hvis det var tilfældet, ville det være en Danmarksrekord! Øresundsakvariets fiskeekspert blev kaldt til Havstrygeren, som netop var ankommet til Statshavnen, og det blev med stor sandsynlighed konstateret, at der var tale om en laks Salmo salar. Men så sandelig en stor en af slagsen! Sandsynligvis den største stangfangede laks, der nogen sinde er fanget i Øresund. Laksen vejede 15,6 kg. og den var 115 cm lang! Læs her historien fra marts.

Udover en masse fotos af den store laks udtog Øresundsakvariets havbiolog også en række store skæl (samt senere også ørestenene fra laksen) og ud fra disse kan man faktisk aflæse en masse informative ting om laksens liv og levned. Skæl (se billedet til venstre) og øresten blev sendt til Finn Sivebæk, fiskekonsulent ved DTU Aqua i Silkeborg, som kan analysere sådanne skæl og øresten. Hurtigt kom der svar tilbage, at laksen havde tilbragt sine første 2 år i en ukendt å, dernæst forladt vandløbet og havde levet de næste 3 år i havet, indtil den blev fanget i Øresund. Altså var den store laks ikke mere end 5 år gammel! Yderligere blev det konstateret, at laksen, da den blev fanget, højst sandsynligt havde påbegyndt en gydevandring til vandløbet, hvor den var blevet født, fordi den havde begyndende gydekrog (altså en han!) og en tom mave!

Men et vigtigt spørgsmål manglede at blive besvaret, nemlig - hvor kom laksen fra? Genetiker ved DTU Aqua, professor Einar Eg Nielsen foretog derfor en DNA analyse fra de tiloversblevne skæl - en teknik, som kan fortælle, hvilken laksestamme laksen tilhørte. Laksens skæl blev analyseret med seks genetiske markører, såkaldte mikrosatelitter, som er meget variable og derfor velegnede til at henføre fisken til oprindelsesbestand. Det er også den slags markører, man bruger i kriminalsager til at identificere mennesker - og deres afkom.

Data fra markørerne blev sammenlignet med en database af genetisk information om laks fra et geografisk udsnit af laks fra Europa: Vestjylland (Skjern, Varde), Norge (Namsen), Østersøen (Mørrum), Irland (Burrishool) og Vestsverige (Ätran og Lagan). Analysen viste, at laksen grupperede tættest med laksebestandene fra Vestsverige (Ätran og Lagan). Da der som hovedregel er god overensstemmelse mellem geografisk og genetisk afstand hos laks, er det sandsynligt, at den stammer fra en bestand man tidligere havde taget prøver fra. Bestande af vestsvenske laks var i forbindelse med et europæisk forskningsprojekt også blevet undersøgt. Herved kunne man, baseret på det første resultat, indsnævre undersøgelsen til disse vandløb og ved at sammenligne laksen med genetiske profiler fra Göta, Lagan og Ätran, som er de mest betydende lakseførende vandløb på den svenske vestkyst, konkludere at laksen grupperede tættest med laksebestanden i Ätran.
Den 4. juni i år blev der fanget en laks på 15,5 kg i Ätran, så laks på den størrelse forekommer i vandløbet, selv om det er sjældent, at de fanges.

Tilbage er der bare at spørge sig selv om det er almindeligt at laksene fra de vestsvenske åer bevæger sig så langt ned i Kattegat som det nordlige Øresund? Hvis det er tilfældet og det er der flere biologer som mener er sandsynligt, giver det måske flere muligheder i fremtiden for især det rekreative fiskeri i det nordlige Øresund.

Kontaktpersoner:
Øresundsakvariet, KU, Akvariechef / marinbiolog Jens P. Jeppesen tlf. 28 75 19 70.
DTU Aqua, fiskekonsulent / biolog Finn Sivebæk tlf. 35 88 31 00.

Tilbage