Torsken trives i Øresund

I årets første tre måneder har havbiologer via ekkolodninger på de større dybder (> 25 m) i det nordlige Øresund, observeret usædvanligt store koncentrationer af øjensynligt gydende torsk. Også andre, med gang på sundet, såsom lystfiskerbåde og erhvervsfiskere, har i perioden kunnet konstatere et noget anderledes billede end tidligere år.

”Selvom observationerne er uvidenskabelige, er det vores helt klare opfattelse, at disse ’gydebuler’ (som det benævnes, når torskene samler sig for at gyde), er af en ganske anderledes størrelse end normalt. Det er nærliggende at pege på, at torsken, i langt større grad end tidligere, har haft ro og fred til at samles og gyde deres æg. Torsken har, for første nogensinde, været fredet fra statsligt hold i perioden 15. januar til og med 31. marts 2022,” fortæller Jens Peder Jeppesen, akvariechef og marinbiolog på Øresundsakvariet, og fortsætter:

”Vi glæder os som små børn, til at følge udviklingen i antallet af ’torskebørn’ i Øresund over de næste par år. Fredningen af torsken i dens gydetid kan meget nemt blive starten på bedre tider for den ikoniske og vigtige fisk. Vi har helt naturligt fredet mange af vores andre fisk, men torsken har af uforklarlige grunde aldrig før været beskyttet i dens gydetid.

Mens torsken holder gilde i Øresund, vantrives den i andre havområder

Men hvorfor er torskebestanden relativt fin i Øresund, mens den i resten af Danmarks farvande (Nordsøen, Kattegat og Østersøen) har det historisk dårligt? Torskens forsvinden, bl.a. i Kattegat, er blevet forklaret med en regulær nedfiskning af de lokale gydebestande (Svedäng et. al. 2010). Selvom Kattegat og Øresund er sammenlignelige på en lang række punkter, hvad angår de fysiske betingelser for torskens trivsel, oplever man en betydelig mere sund torskepopulation i Øresund. De anderledes gode forhold i Øresund skyldes et 90-årigt forbud mod fiskeri med bundtrawl.

Som følge af forbuddet kan der her kun fiskes med mere skånsomme og selektive redskaber som garn og krog (pilkning), hvilket sikrer at torskedødeligheden ikke bliver større end tilvæksten.

Et mindst lige så vigtigt udkomme af trawlforbuddet er, at Øresund både yder fornemme fødeforhold for torsken, i form af byttefisk og bunddyr, men så sandelig også varierende yngle- og opvækstbetingelser. Bundtrawling er en uhyre effektiv, men yderst destruktiv fiskeriform, som med tiden fjerner alt liv fra bunden – og altså også i vid udstrækning fødegrundlaget for bl.a. torsken.

Torsken styrer balancen i Øresund

Men hvorfor er det vigtigt med en solid torskebestand? Kan vi ikke bare spise andre fiskearter? Det simple svar er, at torsken er styrende for balancen i havet. Som eksempel kan nævnes, at uden torskens tilstedeværelse øges antallet af strandkrabber. Komme denne art til at dominere, vil den ødelægge andre dele af økosystemet, herunder tilstedeværelsen af ålegræs: Strandkrabben hiver nyspirede ålegræsplanter op af sandet, spiser umådeholdent løs af de vigtige ’gartnere’ på ålegræssets stængler, bl.a. dyndsnegle og tanglus, og ålegræsset kommer efterhånden til at mistrives. I værste betyder det et fald i ålegræssets udbredelse i kystnære områder.

”Da ålegræsengene langs kysterne er nogle af torskeynglens vigtigste skjulesteder, kan dette altså give torskepopulationerne dårligere vilkår, og den onde spiral og økologiske ubalance er hermed startet,” fortæller Jens Peder Jeppesen, og afslutter:

"Vi må endnu en gang konstatere, at Øresund er helt unikt, både på nationalt og europæisk plan – og giver et forbilledligt eksempel på, hvad der sker, når man behandler et havområde med respekt og kløgt. Øresunds nye ’udnævnelse’ som naturnationalpark er helt fantastisk, og vi glæder os til at kæmpe videre og gøre Øresund til et endnu bedre sted for dyr og mennesker i fremtiden.”