Blog fra Atlanterhavsparken, Ålesund, Norge – Københavns Universitet

Øresundsakvariet > Blog fra Atlanterhavsp...

Blog fra Atlanterhavsparken, Ålesund, Norge

Dyrepasserelev Helle Jensen fra Øresundsakvariet blogger fra sit ophold på Atlanterhavsparken i Ålesund, Norge. I to måneder skal hun arbejde med pasning og pleje af akvarier, fodring og indfangning af dyr samt skabe nye kontakter inden for akvarieverdenen.



Dykning i akvariet

29.10.2013

Noget af det, jeg beundrer mest ved Atlanterhavsparken, er de meget naturtro akvarier. Akvarierne i de forskellige afdelinger har hvert sit tema, der bliver beskrevet på skilte. Uden at have været ude og se de forskellige områder i naturen, så ligner mange af akvarierne en naturtro kopi. I går var jeg nede og dykke i akvariets store tank sammen med akvaristen Finn. Akvariet består af fire mio. liter vand, og det er 35 meter, hvor det er længst, samt 17 meter hvor det er bredest. Akvariet er 7 meter dybt. I akvariet går der omkring 12 forskellige arter, hvor nogle er mere synlige end andre. De mest dominerende er uden tvivl torsk og sej. Dette kan både ses, når man kigger ind i tanken, hvor de er i flertal, men også under publikumsfodringen, hvor de er de mest aggressive. Dykkeren tager en pose med foder ned i tanken, og her ser man især torsken, som forsøger at rive posen fra dykkeren. 

Når man svømmer rundt nede i akvariet, så oplever man et utroligt liv, som ikke er synligt på samme måde, som når man står og kigger ind i akvariet. Vandet er som sagt ufiltreret, og derfor vokser bl.a. sukkertang uhæmmet. Dette giver mange gode skjulesteder for flere af fiskene. Man ser bl.a. havålene, der gemmer sig, men også mange af akvariets mindre individer. I akvariet er der alt fra meget store torsk til fisk, der skal holde sig fra de store fisk for at undgå at blive til et måltid. Under den offentlige fodring, så oplever man også de store helleflyndere, hvor den største vejer 70 kg. Da vi dykkede i tanken, gik det først op for mig, hvor mange dyr, der egentlig er. Akvariet er dækket med sandbund, hvilket er et perfekt skjulested for akvariets helleflyndere. De mindre helleflyndere ligger nedgravet i sandet, og man skal kigge godt efter for at få øje på dem. En anden beboer, man ikke ser meget til under den offentlige fodring, er havkatten. Nogle af dem kommer op for at få noget at æde, men ellers ligger de fleste på bunden. Havkatten er en ret social fisk, og man ser ofte, at der ligger flere individer samlet.


Havkattene "hygger sig" på bunden

Under fodringen holder de mindre fisk sig i baggrunden, og det betyder selvfølgelig at de ikke får mad hver dag. Det er især langen, Molva molva, som holder sig væk fra de større fisk. Dette betyder, at dykkeren skal være yderst opmærksom under fodringen, hvis de skal formå at få noget at æde.


En lange svømmer langs bunden

Udover langer, så er det også kullerne, der er noget tilbageholdene. Er de meget små, så kommer de slet ikke i nærheden af dykkeren, men holder sig nede langs bunden. Det kan selvfølgelig ikke undgås, at nogle af dyrene må kæmpe for at få noget at æde, men det er netop også derfor, at dyrene til tider bliver specifik fodret. Så sent som i dag svømmede Finn en runde i akvariet med en pose fuld af lodde. De er små nok til, at de større fisk holder sig væk, og dermed er der mulighed at fodre de mere tilbageholdende fisk uden at være omringet af aggressive torsk.



Nye beboere igen igen

24.10.2013

I denne uge mangler vi et par medarbejdere. De to akvarister, Rune og Anton er i Billund på EUAC-konference. EUAC er en sammenslutning af akvarier, nærmere bestemt ”The European Union of Aquarium Curators”. På et symposium i 1972 blev det besluttet at lave en sammenslutning af europæiske akvarier for at skabe en tættere kontakt mellem dem i fremtiden. På konferencen i Billund vil der altså være en masse oplæg, hvor de forskellige deltagere kan høre om, hvad andre akvarier arbejder med, som kunne være værd at dele ud af.

Akvariet har fået en masse interessante dyr, mens jeg har været her. Nogle kender jeg fra Øresundsakvariet, og nogle har jeg først stiftet bekendtskab med på Atlanterhavsparken. Et af de dyr, vi får flere ind af for tiden, er den europæiske hummer. Fra den 1. oktober til den 31. december er der sæson for hummerfiskeri, så ved brug af akvariets tejner bliver der fanget hummere. Det er dog ikke i samme mængder som, når der fanges taskekrabber. Udover den korte periode, hvor man må fange hummere, så er det heller ikke alle individer, man må tage med ind. Mindstemålet er 25 cm, og så er alle rognhummere fredet. Det er sjældent, at man støder på yngre hummere, og man ved ikke meget om deres levevis. Man mener de lever i mudder, hvor de graver tunneller. De kan leve mere end 15 år, men det sker dog sjældent, at de når den alder grundet intenst fiskeri. Kigger man på IUCNs rødliste, en liste for dyr, som er truet af nedgang i bestanden, så er den europæiske hummer klassificeret som ”least concern”, hvilket vil sige, at der ikke er bevarelsesplaner for den. Den største europæiske hummer nogensinde fanget var i 1931 med en vægt på 9,3 kg og et mål på 125 cm.


Den europæiske hummer

Det sidste stykke tid har akvariet fået en ny beboer, som er et rigtigt rovdyr. Der er 18 arter i familien, hvor den ene findes i de norske farvande, nemlig kulmulen. Mens jeg har været på Atlanterhavsparken er der blevet fanget op til flere kulmuler, men nu er der dog kun tre tilbage. Det var ikke alle, der tilpassede sig lige godt til livet i akvariet, men de tre der er tilbage ser dog ud til at være faldet godt til. De mangler dog stadig at tage føde til sig, men de bliver tilbudt fisk hver dag. Kulmulen er en stimefisk og sild og makrel er nogle af de fisk, den æder. Kulmulen var tidligere en del af torskefamilien, men den mangler skægtråden og er i besiddelse af nogle store og skarpe tænder.  Akvariets individer er ca. en halv meter, men de kan blive op til 1,35 m og en vægt på 15 kg.


Kulmulen, eller lysing, som den hedder på norsk



Produktion af foder

18.10.2013

Når vi på Øresundsakvariet fodrer vores koraller og andre smådyr, så anvender vi typisk artemia og rhodomonas. Artemia salina er et lille krebsdyr, som er ideelt til brug som foder. Æggene hældes i iltet vand, som samtidig bliver varmet ved hjælp af varmelegemer og en lampe. Efter et døgns tid er æggene klækket, og krebsdyrene kan anvendes som foder. Udover artemia bruger vi rhodomonas, planteplankton. På Atlanterhavsparken bruger de det samme. Jeg har aldrig arbejdet med rhodomonas, men de her dage har jeg arbejdet sammen med Anton, som styrer den tropiske afdeling samt produktion af rhodomonas og artemia. Hvor vi på Øresundsakvariet bruger rhodomonas til forskellige dyregrupper, så bruges de på Atlanterhavsparken primært som foder til copepoder, dyreplanton. Som nævnt tidligere, så bliver vandet i akvarierne ikke renset, inden det kommer ind, hvilket gør, at søagurker og dødningehænder m.m. ikke skal fodres af personalet. De filtrerer vandet og skaffer dermed selv føde. Copepoderne skal bruges som foder til de tropiske dyr. Det hele er dog stadig i en opstartsfase, så hver dag skal der tjekkes op på rhodomonas, da det hurtigt kan gå til, hvis det ikke bliver behandlet rigtigt. Hvis algeproduktionen bliver for koncentreret, så skal den fortyndes og der skal tilsættes næringsstoffer.


Produktion af rhodomonas

Da Øresundsakvariet er et mindre akvarium, så er det ikke alle arter, vi har mulighed for at holde, og hornfisken er en af dem. Hornfisken er en tynd og langstrakt fisk med en slags næb forlænget af over og underkæbe. Det er en stimefisk, hvilket gør, at det er en fisk, der kræver mere plads end, hvad vi kan tilbyde på Øresundsakvariet, og samtidig formår den at knække næbet. På Atlanterhavsparken har de succes med at holde dem. Mens jeg har været på akvariet, er der blevet fanget mellem 5-10 hornfisk. Nogle af dem har dog haft skader, så i skrivende stund er der tre tilbage. To af dem går i akvariet med sildestimen, og den sidste går i akvariet med havtasker. På trods af at de to går med sildene og derfor svømmer med mange andre stimefisk, så er det den sidste, der går bedst. Den er endelig begyndt at tage føde til sig og den spiser godt. Da den svømmer nær overfladen, så er den nem at fodre. I naturen lever den af fiskeyngel, men på Atlanterhavsparken fodrer vi den fisk og rejer i mindre stykker.


Hornfisken set oppefra

På Atlanterhavsparken er der mulighed for undervisning for skoleklasser ligesom på Øresundsakvariet. Undervisningen er delt op i forskellige forløb alt efter aldersgruppen. I dag var jeg med til en fiskedissektion, som er tilrettelagt for børn i børnehaver. Tommy, som er akvarist, er også formidlingsansvarlig. Han startede med at snakke om, hvad en fisk er. Herefter kigges der på billeder af mange forskellige fisk, som ikke alle børn i den alder har kendskab til. Der kigges på fisk med et sjovt udseende såsom klumpfisken og blobfisken, og der kigges på ”typiske” fisk såsom kuller og sej. Til sidst var det tid til selve dissektionen, hvor en torsk blev skåret op. Her blev der fortalt kort om de forskellige organer, og børnene kunne stille alle de spørgsmål de havde lyst til. At der blev vist billeder i starten virker til at være en rigtig god ide. Børnene bliver let fanget og tænker ”hvad mon der er på det næste billede”. De kommer altså til at møde en masse anderledes fisk og dermed kan man måske skabe en interesse for havets væsener i en tidlig alder.



På bar bund

14.10.2013

I dag var jeg på udebane. Jeg arbejdede med akvaristen Anton i dag, som har ansvaret for akvariets tropiske afdeling. Jeg har aldrig arbejdet med tropiske akvarier før, så det var spændende at prøve noget helt nyt. Atlanterhavsparkens tropiske afdeling består af fire akvarier, hvor der vises et stort udvalg af tropiske fisk og koraller. Vi startede ud med at rense ruderne i akvarierne, hvilket bliver gjort stort set hver dag. Dagens store opgave var at fragmentere koraller; en del fra korallen fjernes, som så sidenhen bliver til en ny koral. Koraller er i familie med søanemoner og vandmænd, og der findes fire typer af koraller; nemlig stenkoraller, blødkoraller, læderkoraller og hornkoraller. Stenkorallerne danner rev ved hjælp af kalk fra vandet. Ved at fragmentere koraller kan man mere eller mindre være selvforsynende, da man ikke behøver at indsamle nye koraller. Fragmentering bruges også i naturen for at gendanne ødelagte koralrev. I dag arbejdede vi med flere forskellige arter af koraller. Det første vi gjorde var at klippe dele af de koraller, som vi skulle fragmentere. Vi arbejdede mest med hårdkoraller bl.a. Pavona cactus, som også kaldes ”the potato chip coral”. stenkoraller består af et kalkskelet, der er beboet af en koloni af små polypdyr. Grunden til at en koral kan fragmenteres er netop, at der er tale om en koloni og ikke et enkelt individ, så ved at fragmentere korallen, så dannes der altså bare en ny koloni af polypdyr, og herved vokser kalkskelettet. Delen, eller fragmentet, der fjernes skal fæstnes til en ny genstand, hvor den så kan vokse. Fragmentet fæstnes ved hjælp af en speciel form for korallim til et fast underlag såsom et stykke levende sten eller en plade af cement. Hårdkorallerne er relativt nemme at arbejde med, da de netop er hårde. Blødkorallerne er en smule sværere, da de hurtigt kommer til at hænge. Blødkorallen vi arbejdede med viste sig at være ret speciel, da den kan være dødelig overfor sig selv. På grund af dette fjernede vi det yderste lag af korallen, så der kun var det indre tilbage, og det forhindrer altså korallen i at slå sig selv ihjel. Efter korallerne var limet til et fast underlag, blev de ført over i nogle karantænekar, hvor de skal gå med masse andre fragmenter, som med tiden kommer ud i udstillingens akvarier. På Øresundsakvariet har vi også arbejdet med fragmentering af koraller. Her er der tale om dødningehånden, en blødkoral, der modsat stenkoraller ikke danner rev. I december måned skal vi i gang med at lave en ny dekoration i et af akvarierne, og i den forbindelse skal dødningehænderne fæstnes til klippebaggrunden, hvor de forhåbentlig fæstner sig og kan leve.


Korallerne fæstnes


Der påføres lim                                            Nyt koralfragment


Blødkoral fæstnes                                     Korallerne sættes ned i karantænekarret


Andre koralfragmenter



Taskekrabbe til alle

11.10.2013

I dag var sidste dag i efterårsferien. Der har været godt med mennesker de sidste par dage og været nok at se til. Som nævnt tidligere, så har publikum haft mulighed for at smage taskekrabbe. Hver dag i et par timer har akvaristen Trond stået og budt publikum på krabbekløer, ben, rogn og indmad. Krabbekløerne er de mest populære og også de letteste at få kødet ud af. Det har dog ikke kun været publikum, der har været så heldige at blive budt på krabbe. Også fiskene har fået flere smagsprøver. For at der ikke skal gå noget til spilde af krabberne, så bliver resten af indmaden brugt som foder. Der er især nogle arter, der sætter pris på det og det er dem, der hører til læbefiskfamilien. Læbefiskene er en familie, hvor størrelsen varierer fra nogle få centimeter og op til tre meter. Flertallet af arterne har stærke tænder i kæberne, hvilket gør at taskekrabbe ikke er noget problem. I familien er der omkring 500 arter, hvor flertallet hører til i tropiske farvande. Seks arter er registeret i Norge, hvor berggylt er en af de mest kendte. Berggylten lever også op til navnet læbefisk, da den er i besiddelse af tykke læber. Et kendetegn ved nogle af læbefiskene og også berggylten er, at de skifter køn. Berggylten er hermafrodit og begynder som hun. Den er kønsmoden i en alder af seks år, og et kønsskifte sker tidligst i femårsalderen. Efter 10-14 år er alle fiskene blevet til hanner.


Fiskene samles om et lækkert måltid

To gange i ugen foretages der en ’teknisk runde’ på Atlanterhavsparken, hvor flere ting tjekkes og ordnes. Atlanterhavsparken har et rum i kælderen, hvor der er fire pumper. To pumper er i gang ad gangen, og det er under denne ’tekniske runde’, at der skiftes pumper. Formålet med dette er, at ingen pumper står ubrugte. Det er noget af en opgave, de to pumper har, da der bliver pumpet mellem 16-20.000 liter havvand ind i minuttet fra 42 meters dybde 800 meter uden for akvariet. Regner man på det, så er det mellem 23.040.000-28.800.000 liter i døgnet og 8.409.600.000-10.512.000.000 liter om året! Skulle der ske et strømbrud, så går nødgeneratoren i gang, som kan styre lys, vand og pumper. Alt havvand, der bliver pumpet ind, går direkte i den store atlanterhavstank og til et hus på taget, hvor det bliver fordelt til akvariets øvrige akvarier. Vandet går altså direkte i akvarierne uden at blive renset. Det er kun de tropiske akvarier, der får filtreret og opvarmet vand.


Akvariets tekniske rum



Efterårsferie på akvariet

09.10.2013

I denne uge er der efterårsferie, eller høstferie som det hedder her. Mandagen var ret stille, men nu kan man godt mærke, at børnefamilierne har gjort sit indtog. Det er især akvariets aktivitetsrum, der er populært. Normalt er der åbent for publikum i én time om dagen, men nu hvor der er ferie, så er der åbent to gange om dagen. Det er en fornøjelse at se, hvor frygtløse børn kan være, selvom de får stukket en hummer eller en stor troldkrabbe i hånden. Det skal så lige siges, at hummerne ikke har mulighed for at bruge deres kløer, da de er lukket sammen ved brug af strips.

Et af de mest populære dyr i rørebassinet er et yderst specielt dyr; nemlig søagurken, Cucumaria frondosa. Dette specielle væsen er meget almindelig i de norske farvande. Den lever i områder ned til 200 meters dybde med stærk strøm, hvor den filtrerer vandet for plankton ved hjælp af dens tentakler, som sidder omkring munden. Er der meget strøm i området, så er det ikke umuligt at støde på flere tusinde individer, som filtrerer vandet for føde. Når tentaklerne har fanget føde, så bliver de ført ind i munden og tømt for føde. Dette mærkværdige dyr har ingen arme, men er derimod formet som en pølse. Munden sidder i den ene ende af søagurken, og numsen befinder sig i den anden. Det er utroligt nok ikke munden, den bruger til at trække vejret med, men derimod numsen, som indtager iltholdigt vand. Dette er ikke et dyr, man forveksler med andre arter, da den i sammentrukken tilstand kan minde om en amerikansk fodbold.


Det noget specielle dyr: søagurken

Til næste sommer indvier Atlanterhavsparken et helt nyt anlæg. Her ankommer der sæler, som skal bo i et 6000 m2 stort anlæg. Selve Atlanterhavsparken udgør 4000 m2, så det er noget af en tilbygning akvariet får. Sælerne kommer til at få akvariets humboldtpingviner som nabo; én af i alt 17 arter af pingviner. Pingvinen kommer oprindeligt fra Peru og Chile, men disse eksemplarer kommer fra andre zoologiske haver bl.a. Aalborg Zoo. Pingvinerne bliver fodret to gange dagligt med en diæt bestående af lodde. Pingvinerne spiser mellem 10-15 kg foder hver eneste dag. I naturen lever de mellem 15-20 år, men i fangenskab lever de en del længere, da de ikke bliver udsat for naturlige fjender såsom spækhuggeren. Ligesom mange fiskearter, så er pingvinen kamufleret, når den befinder sig i vandet. Set nedefra er den lys som himlen, og set oppefra er den mørk som havet. Dette hjælper den i forhold til fjender.


Pingvinerne får morgenmad med manér



Makrel i lange baner

04.10.2013

På Øresundsakvariet modtager vi ofte fisk fra lokale fiskere, der holder til i Helsingør og omegn. Dette kan være alt fra småplettede rødhajer til røde knurhaner. Udover at modtage fisk, så udveksler vi også dyr med andre akvarier, når akvariet trænger til noget nyt og spændende, og noget, vi måske ikke selv har mulighed for at fange. Når der skal fanges fisk, så bruger vi ofte ruser. Udover ruser så anvendes der tejner, vod m.m.

På Atlanterhavsparken bruges der primært tejner for tiden, når der skal fanges nye dyr. I går prøvede vi dog at fange fisk med not. Ved siden af akvariet er der en lille bugt, hvor der er et rigt dyreliv. Vi sejlede ud med notet, hvorefter vi begyndte at trække det ind mod land. Dette var dog ikke det bedste sted, da bugten er fyldt med mange sten, som nettet hele tiden sad fast i. Dette resulterede desværre i, at fangsten var ret beskeden. Et par berggylte og et par småfisk var, hvad vi fik ud af forsøget. Vi prøvede dog igen senere på dagen, hvor vi sejlede ud til øen Giske, der ligger nord for akvariet. Her var der primært sandbund, så det var en del lettere at få trukket notet i land. Fangsten var også af en lidt anden størrelsesorden. Vi fangede omkring 40-50 makreller. Havde vi trukket notet mere end én gang, så havde vi uden tvivl fået en meget stor mængde med hjem.  Udover makrellerne så fik vi en del småtorsk, småsej og lidt fladfisk m.m. Da det er en skånsom fiskemetode, så kom makreller i et akvarium med det samme. Her danner de en kæmpe stime, som er til glæde for både ansatte og gæster. De går i et åbent akvarium, så det er muligt at se dem på tæt hold.


Der fiskes i skønne omgivelser

I dag var vi ude og tømme akvariets tejner. Sidst jeg var med, anvendte vi nogle andre tejner, hvor taskekrabber især var meget svære at få ud. Nu er de nye tejner taget i brug, som er beregnet til at fange krabber med. Det gik som smurt og hele processen er mere effektiv. Vi tømte 18 tejner, som i alt gav tre baljer fyldt med taskekrabber. På mandag starter den norske efterårsferie, hvor publikum får mulighed for at smage taskekrabbe. Der er efterhånden fanget en del, så der burde være nok til det meste af ferien. De er dog meget populære blandt gæsterne, så det kan være vi skal ud igen og have fanget nogle flere.  Efterårsferien på Øresundsakvariet kan være meget hektisk, så jeg er spændt på at se, hvordan ugen kommer til at gå her.



Specifikfodring

02.10.2013

På Øresundsakvariet er der offentlige fodringer hver hele time fra kl. 11 til kl. 15, hvor en dyrepasser fortæller lidt om arterne i akvariet samt biotopen, som akvariet forsøger at ligne. Disse fodringer sikrer, at de fleste af dyrene i akvariet får mad dagligt. I mange af akvarierne er der fisk, som dominerer, og dette gør, at der er nogle dyregrupper, der ikke når at få mad. For at sikre, at de også får mad, så bliver de fodret specifikt. Her er der tale om flere arter såsom sømrokke, pighvar, europæisk hummer, taskekrabbe m.m. Grunden til at et dyr som sømrokken ikke får mad er, at den er bundlevende og derfor spiser mad nær bunden. Den går i et akvarium med blandt andet sej, som søger føde frit i vandet og derfor når at tømme akvariet for mad, inden det er nået ned på bunden.

På Atlanterhavsparken er der to offentlige fodringer, hvor fiskene i den store Atlanterhavstank får mad samt pingvinerne. Dette betyder selvfølgelig, at dyrene i de andre akvarier får mad på andre tidspunkter. En af de fiskearter, der skal fodres flere gange dagligt, er silden. Silden er en pelagisk stimefisk, der i naturen lever af dyreplankton såsom vandlopper og krill.  På Atlanterhavsparken bliver de mange sild fodret med pellets. Udover sildene, så er der mange fisk, der skal huskes i dagligdagen. Under den offentlige fodring i Atlanterhavstanken, så er det de dominerende fisk, heriblandt sej og torsk, der får mest mad. Disse fisk er forholdsvis store, og de har lært, at de skal ’mase’ sig frem til dykkeren, hvis de skal have noget at æde. Når dyrene har været i Atlanterhavstanken i noget tid, så lærer de, at det er måden, de får mad på. Dette gælder også akvariets sømrokker. Da dykkeren holder sig midt i vandet under fodringen af hensyn til publikum, så bliver sømrokkerne nødt til at komme op fra bunden, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at få noget at æde. De har lært, at de skal svømme langs ruden, så dykkeren kan føre et stykke fisk ned til munden på rokken. Hvis den får mad midt i vandet, så er der hurtigt en torsk i nærheden, som taget foderet fra den. I den store tank er der også andre fisk, som har en speciel måde at komme til foderet. Havålen, som primært bruger sin lugtesans samt sidelinjesansen til at finde frem til føde, er også i den store tank. Når den skal have noget at æde, så finder den dykkeren og svømmer op langs ham. På den måde kan dykkeren mærke, at der er en havål i nærheden. På grund af både havål, havkatte og sømrokker, så er dykkeren iført helmaske samt handsker, så der ikke sker uheld. I den store tank er der mellem 600-700 fisk, så når der skal specifikfodres, så er det ikke helt lidt. Mange af de mindre fisk, samt bundlevende fisk kommer ikke frem under den offentlige fodring. Derfor bliver de til tider fodret efter dykkerfodringen.


Specifikfodring i akvariets store tank



Finurlige skabninger

30.09.2013

Atlanterhavsparken har en samling af mange forskellige interessante dyr. En af de specielle fisk befinder sig i den tropiske afdeling; pudsefisken, Labroides dimidiatus. Den har netop fået navnet, for det den foretager sig; at pudse. Pudsefisken lever primært af parasitter, der lever på andre fisk. Parasitterne befinder sig primært i munden eller i gælleåbningerne. I Atlanterhavsparken er der én pudsefisk. Den går i et akvarium med forskellige kirurgfisk og kejserfisk. De lever normalt længere i naturen end i fangenskab, da de i fangenskab kræver et stort akvarium samt at gå med flere fisk, så der hele tiden er mulighed for føde. En af de fisk i akvariet, som pudsefisken pudser, er den ægte kejserfisk, Pomacanthus imperator.


Pudsefisken pudser den ægte kejserfisk

Udover fisk og krebsdyr, så ligger Atlanterhavsparken også inde med rødørede og gulørede terrapiner. Atlanterhavsparken åbnede for 15 år siden, og terrapinerne har været med lige fra begyndelsen. De rødørede og guldørede terrapiner kommer oprindeligt fra de sydøstlige dele af Nordamerika. De lever i ferskvand, men de kommer på land i æglægningsperioden og for at sole sig. Selvom de kommer fra Nordamerika, så ses de over store dele af verden, bl.a. i Danmark, hvor tidligere ejere har sat dem fri i naturen. Det kræver dog et varmere klima end det danske for at æggene kan udvikles. Da det er en invasiv art, så er den med til at ødelægge det naturlige økosystem. Af disse grunde har det også været ulovligt at holde skildpadder i Norge siden 1977.


En guløret terrapin

På Øresundsakvariet er der visse dyregrupper som vi til tider har let ved at fange, og de kan derfor være godt repræsenteret på akvariet. Om sommeren snorkler akvariets ansatte i Kronborgbugten for at finde nålefisk, der holder til omkring ålegræsset. En af de arter, der er godt repræsenteret er stor tangnål. Den er ikke den bedste svømmer, så den kan være nem at fange. På Atlanterhavsparken står det anderledes til med nålefisk. Lige nu er der ingen på akvariet, men det skal der laves om på. En af dagene skal vi ud at dykke og se om vi kan finde nogle individer.

Jeg har nu været på Atlanterhavsparken i en måned, og jeg ser frem til en måned til med nye oplevelser.



Alger i baghaven

24.09.2013

På Øresundsakvariet lægger vi stor vægt på at vise det lokale dyreliv. Dette betyder, at størstedelen af alle dyr i akvariet er fanget i Øresund, og det betyder også, at al tang i akvariet er ægte og lokalt. I gennemsnit bliver tangen i akvarierne udskiftet én gang i ugen året rundt. Det varierer selvfølgelig afhængig af medarbejdere på arbejde, og det kræver planlægning og tid. Afhængig af årstid, så er det primært savtang og blæretang der bliver brugt til dekoration. I Atlanterhavsparken bliver der også brugt tang i akvarierne, og det er primært de samme typer som på Øresundsakvariet.  I Atlanterhavsparken gør de noget helt unikt. Al vand i akvarierne bliver hentet i havet på 42-45 meters dybde. Modsat mange akvarier, hvor man renser vandet, så kommer vandet direkte ind i akvarierne. Udover næring til mange af akvariernes beboere, så giver det også mulighed for bevoksning i akvarierne. Tangen kan altså leve i flere af akvarierne, og behøver ikke blive skiftet ud.

I dag var Finn og jeg ude for at finde tang til nogle af akvarierne. Tangen er bogstaveligt talt lige udenfor døren, så det er bare med at hoppe i en tørdragt og samle ind. At hente tang adskiller sig ikke meget i forhold til, hvor man gør det, men det, der fortalte mig, at jeg ikke befandt mig i Helsingør-området, var et bestemt dyr. Det vrimler med små søanemoner over det hele. Udover søanemoner der var fæstnet på stenene, så var der også store stimer af toplettede kutlinger, som svømmede blandt tangen. I morgen skal vi se, om vi kan få fanget nogle af dem til udstillingen. Det burde ikke være noget problem, da vandet har trukket sig tilbage, og kutlingerne er derfor fanget i små ”søer”.

På Øresundsakvariet modtog vi i sommers to slimål fra Havets Hus i Sverige. Dette er ikke et dyr, jeg har haft det største kendskab til. Slimålen hører sammen med lampretten til fiskegruppen rundmunde; kæbeløse. Slimålen er et bunddyr, der lever på dybder over 1000 meter, hvor den lever i gange, den laver i bundlaget, mudder. Som navnet siger, så er det et dyr, der producerer slim. Slimen bruges til at styrke gangene. Atlanterhavsparken fangede en stor mængde slimål i sidste uge, som publikum kunne se i et af karantænekarene i forbindelse med akvariets fødselsdag i søndags. Slimålene går stadig ude i karantænekarene, men forhåbentlig bliver de rykket ud i udstillingen, så publikum får glæde af det her meget specielle dyr.


Akvariets nyfangne slimål



Hverdagens gang

19.09.2013

Atlanterhavsparken ligger i nogle fantastiske omgivelser på øen Hessa 3 km fra Ålesund centrum. Ved siden af akvariet ligger der et bjerg, Sukkertoppen. Det giver gode muligheder for bl.a. vandring, da bjerget er mere end 300 meter over havets overflade.  


Sukkertoppen

På søndag afholder akvariet sin 15-års fødselsdag og i den forbindelse sker der flere ekstra aktiviteter for publikum. Det vil bl.a. bliver afsløret, hvad akvariets nye, men ikke så ægte blæksprutte skal hedde. Det er noget af en kæmpe med over 10 meter lange arme, der ses kravle ud af akvariets store tank. Der vil blandt andet også være mulighed for at smage taskekrabbe. I den forbindelse skal der selvfølgelig fanges en masse taskekrabber. I dag var jeg ude med Trond for at tømme akvariets tejner. Tejnerne er ikke beregnet til at fange krebsdyr med, så taskekrabberne kan være en smule svære at få ud af tejnerne. Derfor blev der i dag bestilt 20 nye tejner, som forhåbentlig gør det lidt lettere at få fanget krabber. Det er ikke kun på søndag, at der skal bruges taskekrabber. Også i den norske efterårsferie står den på smagsprøvning af taskekrabber. Mens jeg har været på Atlanterhavsparken, har jeg også fået smag for taskekrabbe, så der venter publikum en god delikatesse.


Akvariets nye medlem

På Øresundsakvariet er der en afdeling, hvor der fokuseres på bestemte arter, såkaldte temaakvarier. Atlanterhavsparken har en lignende afdeling, der hedder ”på nært hold”. Her oplever man flere forskellige arter, som i naturen kan findes langs den norske kyst. Her er alt fra den ottearmede blæksprutte, Eledone cirrhosa, til eremitkrebsen, Pagurus prideux. Den ottearmede blæksprutte har vi haft på Øresundsakvariet over flere omgange, men det er første gang jeg er stødt på denne eremitkrebs. Den lever i symbiose med en søanemone. Altså et forhold, hvor begge parter drager nytte af forholdet. I dette tilfælde beskytter søanemonen eremitkrebsen mod fjender, samtidig med at eremitkrebsen sørger for ekstra føde til søanemonen.


Eremitkrebs

Udover alle de dyr, der bliver vist frem på Atlanterhavsparken, så kan publikum også opleve fotoudstillinger. Der er blandt andet en udstilling om havørne og en udstilling om de norske havfugle. Man kan blandt andet læse om, at mange af disse havfugle er nogle af de mest truede i verden grundet klimaforandringer blandt andet. En af de fugle, man kan læse om, er søpapegøjen eller lunden. Lunden er på listen over truede arter i Norge. Ikke så langt fra Ålesund, er der stor mulighed for at opleve lunden, da den holder til ikke så langt der fra på øen Runde. I ynglesæsonen mellem april og august kan op mod 100.000 lunder opleves på vestsiden af øen. Mellem 250-300 fuglearter er registreret på Runde, så derfor håber jeg på at komme ud på øen en dag, selvom det er uden for sæson.

Et akvarium består selvfølgelig ikke kun af de akvarier, som publikum har adgang til. En karantæneafdeling til nye eller syge dyr er også en nødvendighed. Da publikum ikke har adgang til disse akvarier, så kan det godt ske at de bliver nedprioriteret i travle perioder. I disse dage har akvaristen Finn og jeg renset flere af dem. Ligesom man i en zoologisk have bruger meget tid på at muge ud hos dyrene, så består en stor del af arbejdstiden på et akvarium med at rense akvarier.



1.. 2.. 100 taskekrabber?

12.09.2013

I dag var jeg ude at sejle med de to akvarister, Trond og Einar. Dagens opgave var at tømme akvariets tejner. Inden tejnerne skulle tømmes, skulle der først fanges makreller. Makrellerne bliver brugt som lokkemad i tejnerne for at lokke diverse dyr til. Vi fangede omkring 20 makreller til de i alt ni tejner. Trond sejler ud næsten hver dag, og jeg havde ikke været i Atlanterhavsparken længe, inden det gik op for mig, at de dyr, de uden tvivl fanger flest af, er taskekrabber. De bliver mere eller mindre skovlet ind, hvilket jeg så med mine egne øjne i dag. Hver eneste tejne blev hevet op, og i hver tejne var der taskekrabber. Jeg har ikke tal på, hvor mange, der blevet taget ud af tejnerne, men det var tæt på de 100. På Øresundsakvariet har vi også taskekrabber, men det er ikke nogen, vi får ind hver dag, så at være med ude og opleve, hvordan det bare vrimler med dem, var meget interessant. Udover de mange taskekrabber, så var der også en stor havål, en kuller, en blåstak og lidt andre fisk i tejnerne. Det var en god oplevelse at være med ude at sejle i dag, og forhåbentlig var det ikke en engangsoplevelse.


Tejnerne trækkes ombord på akvariets båd

De her dage er mange af akvarieruderne blevet renset. Det er ofte Finn, som er akvarist og dykker på akvariet, som renser ruderne. Mens Finn rensede ruderne, assisterede jeg ham i rollen som lineholder. Et af de akvarier, der skulle renses, var ”Straumen”. Det er et akvarium, hvor der fokuseres på stærke strømme, og ser man på dyrelivet i akvariet, så trives det her. Dødningehånden, en blødkoral bestående af polypper, der filtrerer vandet for føde, er godt repræsenteret i akvariet. Kigger man på kolonien af dødningehænder i akvariet, så kan man se, at den stortrives, da dens polypper er udstrakte. Dødningehænder bruger meget af tiden på at æde, hvis vandet er næringsrigt, og da vandet kommer direkte ind fra havet, så er det fyldt med plankton og organisk materiale.

”Straumen”-akvariet i går fik en masse nye indbyggere. Her blev der ikke fanget taskekrabber i massevis, men derimod brislinger. Det kan ikke undgås, at der er nogle, der ikke overlever, så derfor var det godt, at der blev fanget flere hundrede individer.


Akvariet fyldes med stimefisken, brislingen



Nye dyr til akvariet

09.09.2013

Nogle gange må man smide alt, hvad man har i hænderne. Akvariet indfanger selv sine dyr, og er der pludselig en stime hornfisk eller makrel uden for akvariet, så skal de fanges. Forsøgt fanget i hvert fald. Især makrel og sej holder til i vandet omkring akvariet, så de er lige uden for døren, og dermed er der en hurtig mulighed for nogle nye dyr i akvariet. Akvariet har flere fiskestænger til rådighed, så det er bare med at fiske løs. Udover at fange fisk ved hjælp af båd eller fiskestænger, så modtager akvariet også dyr udefra, når det omhandler dyr, som ikke lever i vandene omkring akvariet. Atlanterhavsparken har en afdeling bestående af tropiske fisk og koraller. I dag kom der en sending af små klovnfisk fra et opdræt i Sverige. Disse fisk starter med at gå i nogle akvarier, som publikum ikke har adgang til. Med tiden bliver de så rykket ud i udstillingen, hvor publikum får glæde af dem.


Der fiskes efter hornfisk og makrel

Da akvariet er beliggende i Ålesund, så giver det også kun god mening, at der er et akvarium med fokus på Ålesund. Akvariet hedder ”Ålesund Havn”, og det er netop byens havn, man har prøvet at efterligne. Som man kender det fra så mange havne rundt omkring, så støder man tit på en cykel eller andet, som ikke umiddelbart hører hjemme under havets overflade, men som altså er blevet en fast del af levestedet. I akvariet støder man blandt andet på bildæk og stole. Fisken, der overvejende dominerer i akvariet, er den grå havkat. Der er ca. 10 havkatte i akvariet, og de benytter sig meget af de genstande, der er smidt i ”havnen”. Havkattene er næsten tamme, da de er vant til at blive fodret af akvariets ansatte. Det giver publikum en unik mulighed for at se havkattene på tæt hold, da de næsten kommer op og hilser. Det er dog forbudt at røre ved dem.


Akvariet "Ålesund Havn"



Hvem sagde kråkebolle?

05.09.2013

De fleste af akvarierne i Atlanterhavsparken fremviser forskellige biotoper. Her oplever man levesteder, hvor bestemte dyregrupper har tilpasset sig til at leve. Akvariet har bl.a. en afdeling, som fokuserer på dybt vand. Her ser man bl.a. havålen, der foretrækker klipper, som tilbyder gemmesteder. Den ses på dybder ned til 250 m, men under gydning kan den opleves på 3-4000 meters dybde. Afdeling går under navnet ”dype fjorder”, og lyset er dæmpet, så man får en fornemmelsen for at befinde sig dybt nede.

Udover Atlanterhavsparkens biotoper, så har akvariet også et rørebassin ligesom Øresundsakvariet. Atlanterhavsparken har det dog bygget op lidt anderledes. Der er bl.a. ikke adgang til rørebassinet i hele akvariets åbningstid. En til to timer om dagen afhængig af sæson, ikke sammenhængende, er der åbent til rørebassinet, som findes i, hvad der kaldes et ”aktivitetsrum”. Udover rørebassinet, så er der også mulighed for at fiske efter strandkrabber i et andet bassin. Der er en ansat til stede, som holder øje med at dyrene bliver behandlet ordentligt, samtidig med at det er muligt at røre ved dyr, som man måske ikke har rørt ved før. Af lidt anderledes dyr i rørebassinet kan nævnes; søpølse, troldkrabbe, pigget søstjerne, europæisk hummer, hårhvarre m.m. Rørebassinet er formet som en hestesko, hvor den ansatte kan stå i midten og snakke om de forskellige dyr og vise gæsterne, hvordan man kan holde dyrene. Da der ikke kun kommer norske gæster på akvariet, så er det en god idé at kunne dyrenes navne på engelsk og muligvis også tysk. Jeg er dog i første omgang ved at lære dem, der adskiller sig fra dansk på norsk, fx. søpindsvin, som på norsk lyder en smule anderledes; kråkebolle.


Akvariets rørebassin



Ømme ben og fodring af pingviner

04.09.2013

I dag startede dagen ud med et par ømme ben. Hver tirsdag har akvariet hyret en personlig træner, så alle har en mulighed for at få motion med henblik på at få trænet de muskelgrupper, som man bruger meget i løbet af en arbejdsdag. Det virkede som en god måde at skabe et bånd mellem ansatte uden for arbejde, og jeg synes alle arbejdspladser burde gøre noget lignede. Jeg var så heldig at blive inviteret med.

Nu har jeg været på akvariet et par dage, og det går hurtigt med at få personligt ansvar. Jeg fodrer selv pingvinerne om morgenen, men jeg kan dog mærke, at de lige skal se mig lidt an, da de normalt bliver fodret af de samme personer. Mange af arbejdsopgaverne på akvariet er meget lig arbejdsopgaverne på Øresundsakvariet. Det er selvfølgelig ikke til at komme udenom, at dyrene skal fodres og akvarierne skal renses. Det er dog i en lidt anden størrelsesorden i Atlanterhavsparken. Til fodringen i den store tank, skal der forberedes over 10 kg foder, som primært består af tiarmede blæksprutter, diverse fladfisk, makrel, kuller m.m.

Akvariet har den store luksus, at det ligger lige ud til vandet, hvor der er rig mulighed for at fange fisk til brug som foder. Fiskene på akvariet får altså en rig variation af foder, da det svinger fra dag til dag, hvad der bliver fanget. Hvis tiden er der, så er der et par ansatte, der sejler ud dagligt og fanger fisk. Det er dog ikke kun fisk til foder, der står på dagsordenen. Akvariet fanger diverse dyr ind, som vi på Øresundsakvariet ikke lige fanger hver dag. Det er interessant at opleve den forskel, der er, når nogle dyr er så almindelige, at de kan fanges dagligt. I dag blev der blandt andet fanget seks store havål og to havtasker. Atlanterhavsparken har så mange havål, at de ikke har tal på dem, og nu også mere end ti havtasker.

Havtaske fanget for et par dage siden

Om det er på Øresundsakvariet eller i Atlanterhavsparken, så er der ting, der skal gøres dagligt. Ruderens er en stor del af dagligdagen. Da Atlanterhavsparken har nogle store akvarier, så kræver det, at der er en dykker nede for at rense ruderne. Det største akvarium består som sagt af 4 mio. liter, og derfor er der nogle store ruder, der skal renses. Af sikkerhedsmæssige årsager, så bliver der koblet en line fast på dykkeren, og enten oppefra eller foran akvariet, skal der være en, som fører opsyn i tilfælde af, at noget går galt. Jeg er ikke uddannet lineholder/dykkerassistent, men jeg blev vist, hvordan man skal reagere, hvis en dykker f.eks. er bevidstløs og skal op af vandet.

Det er noget af en opgave, når de store ruder skal renses



Første dag på akvariet

02.09.2013

I dag var første dag på akvariet. Jeg mødte kl. 8.30, hvor jeg fik hilst på alle de ansatte, som var rigtig flinke. Jeg fulgte en akvarist, Kai, hele dagen, og oplevede, hvad han laver, når han er på arbejde. Meget af dagen var en rundvisning, så jeg fik en fornemmelse for de forskellige akvarier og dyregrupper.

På akvariet er der kun to offentlige fodringer i hverdagene, når sommeren er ovre. Kl. 13.00 var dagens første fodring, som foregik i akvariets største tank bestående af 4 mio. liter saltvand. Størstedelen af de 600-700 fisk, der går i tanken er torsk, sej, havkatte og helleflyndere, der vejer op mod 70 kg. Den største helleflynder akvariet havde døde desværre for nylig med en vægt på over 150 kg. Under fodringen er der en dykker i akvariet, mens der står en anden og snakker til publikum om de forskellige arter, der er i akvariet. Fodringen slutter af med, at man kan komme hen og ”hilse” på dykkeren. Jeg har fået lov til at komme ned og dykke i akvariet, dog uden at have mad med, da mange af fiskene bider ud efter en. Jeg tror dog også det bliver en kæmpe oplevelse i sig selv at svømme rundt blandt så mange og store fisk. Dagens anden fodring er kl. 14.30, hvor humboldtpingvinerne bliver fodret. De bliver også fodret om morgenen, inden akvariet åbner.

Akvariet lægger stor vægt på ikke at gøre fodringerne til et show, og derfor er pingvinerne ikke trænet. De kan selv tage foder fra en spand, og derefter bliver de, der ikke har fået noget foder, håndfodret. Jeg var med til begge pingvinfodringer i dag, hvilket var en sand fornøjelse. Det kan være jeg kommer til at stå for det alene på et tidspunkt.

Udover de offentlige fodringer, så var der også andre dyr, der skulle fodres. Det foregår meget lig specifikfodringerne, vi foretager på Øresundsakvariet, hvor man fodrer visse dyregrupper, som ikke når at få mad under en offentlig fodring. Alle dyrene bliver fodret med døde dyr. Nogle af de dyr der bl.a. skulle fodres i dag var akvariets otte havtasker. På Øresundsakvariet har vi én, så det var noget af en oplevelse at se så mange, og så med en vægt på op til 15-20 kg. De blev fodret med fiskestang, hvor der var sat store tiarmede blæksprutter fast. I dag var jeg altså primært med til at fodre en masse dyr. Dette var lidt fra den første dag i Atlanterhavsparken.


Fodring i akvariets store tank



Velkommen til Ålesund

01.09.2013

Mit navn er Helle Jensen, og jeg er dyrepasserelev på Øresundsakvariet. Her har jeg været elev siden december 2010. Som elev på Øresundsakvariet bliver man tilbudt at komme i udveksling i udlandet, og i mit tilfælde faldt valget på Atlanterhavsparken i Ålesund i Norge. Formålet med udvekslingen generelt er at forbedre sine kvalifikationer med henblik på at sikre sig gode muligheder for et job efter endt elevtid, og samtidig skabe kontakter.

Grunden til, at jeg er rejst til Norge, er, at jeg vil prøve at se, hvordan hverdagen fungerer på et andet akvarium uden for Danmark. Det er stort set op til en selv, hvor man vælger at tage i udveksling. Zoologiske haver er også en mulighed, men jeg valgte at blive inden for akvarieverdenen, da det er her min interesse primært er.

Da tidligere elev, nu dyrepasser på Øresundsakvariet, Andreas Kjær, også har været i praktik i Atlanterhavsparken, så var valget let for mig. Jeg satte vægt på at komme et sted hen, jeg ikke kendte, men samtidig blive inden for akvariebranchen, hvor jeg har min daglige gang. Jeg skal være i Ålesund i to måneder, hvor jeg håber på at opnå ny viden, ukendte udfordringer, mere erfaring, men samtidig kontakter inden for zoo-branchen.


Pingvinanlægget