Blog fra Grønlandstogt – Københavns Universitet

Øresundsakvariet > Blog fra Grønlandstogt

Nyt togt til Grønlands vestkyst på jagt efter Grønlandshajen

Øresundsakvariets ledende dyrepasser Kristian Vedel tager til Diskobugten på Grønlands vestkyst. Sammen med forskere fra Københavns Universitet og fra USA skal vi igen indfange og undersøge Grønlandshajer.



Slutningen nærmer sig og desværre uden hajer de sidste 4 dage....

29.06.2015

Så nærmer slutningen af ekspeditionen sig, og desværre uden nogen hajer på krogene de sidste 3 dage. Vi har dog haft nogle store havkatte på krogene, og nogen af dem har manglet halvdelen af kroppen. Dette kan kun betyde at der er hajer, men at de åbenbart ikke vil bide på vores kroge. Heldigvis har vi nået at få tre dyr igennem respirometret, samt fået mærket og målt 2, som blev sat fri samme dag. Så vi klager ikke. De næste to dage (mandag og tirsdag) skal bruges til at rydde alt op, rense kroge, reparerer liner og gøre det hele klar til næste år, hvor vi forhåbentligt tager tilbage for at finde hajerne igen. Udover oprydningen kommer den store udfordring, nemlig at vi skal have vores kæmpe store kasse op fra havnen. Den er 3,6 meter lang, og har omkring 100 kg vægte på og er fyldt med 1700 liter havvand. Det skal vi kæmpe med tirsdag. Derefter skal den gemmes, da vi håber at komme til at bruge den igen indenfor en overskuelig fremtid.

På trods af ingen hajer har vi til gengæld oplevet en rekord mængde pukkelhvaler heroppe. En af de lokale fortalte, at han i de 52 år han har boet her aldrig har set så mange pukkelhvaler omkring Godhavn. Udover dem som bare svømmede rundt herude, oplevede vi kæmpe store ædegilder. Op til 5 pukkelhvaler på en gang, dykkede ned under fiskestimerne, lavede boblenet, for at holde stimen samlet. To til tre af dem svømmer så med gabet åbent op igennem stimen og bryder havoverfladen med munden åben og fanger så de kæmpe mængder af småfisk. Med munden fyldt med vand og fisk, presser hvalen så vandet ud gennem barderne, der fungerer som en si, og holder alle fiskene tilbage mens vandet presses ud. Dette gjorde de så på skift i flere timer i træk. Det var imponerende at opleve. Og som i kan opleve på det lille klip, pibler overfladen ligepludselig af småfisk, hvorefter de kæmpe dyr bryder overfladen med munden åben.

Pukkelhvalen er en bardehval ligesom blåhvalen, finhvalen, sejhvalen, vågehvalen og grønlandshvalen (samt flere). Den findes i mere eller mindre alle farvande i hele verden, fra aktisk til tropisk. Selv danske farvande får i tide og utide besøg af disse kæmper. I 2005 blev der filmet et pukkelhval på vej igennem Øresund. Arten var desværre tæt på udryddelse tilbage i 1966, hvor man havde fanget omkring 90 % af bestanden. Den blev heldigvis hurtigt fredet, og nu er bestanden godt på vej op. I dag ligger bestanden på omkring 70.000 individer.

I dag mandag er som sagt den sidste dag vi haler liner ind. I tilfældet af vi fanger en haj, vil jeg selvfølgelig skrive om det, men hvis ikke så slutter min blog her, og jeg håber at dem som har læst den har fundet det spændende. Hvis i har ris eller ros må i meget gerne skrive til mig på kvedel@bio.ku.dk



En dag uden haj på krogen....

26.06.2015

Så kom "endelig" den dag vi ikke fik en haj på krogen. Det var også fra denne dag, at vi desværre ikke kunne bruge den store forskningsbåd da den skal til Aasiaat i et par dage. Så vi skulle ud og bruge en mindre jolle med et spil på til at trække langlinerne op med. Desværre var der ikke noget på vores kroge, så de fik frisk madding og blev sat igen. Imens vi lå ude og satte liner fik vi lige pludselig besøg af en pukkelhval, som vise ekstra interesse i vores lille båd og hvad vi lavede. Den valgte at komme lige lidt for tæt på og bumpede ind i vores båd. Pukkelhvalen er en bardehval som kan få en størrelse på omkring 14 meter og 30 tons. VI fik alle lidt en forskrækkelse, da sådan et stort dyr nemt kan vælte den lille båd vi var i. Da vi kom tilbage til havn var det tid til at sætte haj nr. 3 fri, som havde gået i kassen i 24 timer. Da vi fik låget af viste det sig at det var en meget aktiv haj vi havde haft i kassen. På trods af dens meget langsomme bevægelser var denne ekstra aktiv, og jeg havde svært ved at fiksere den imens vi fik sat line på den så vi kunne få den ud af kassen. Vi fik den så endelig ud efter lidt hårdt arbejde i vandet, og den svømmede rask afsted.... dog 4 minutter efter, imen jeg stadig var i vandet, dukkede den lige pludselig op igen og jeg fik hurtigt mig selv op på de nærmeste sten. Den er som sagt meget langsom, men jeg ville ikke løbe den risiko at pludselig skulle ende med at have en haj i benet...en haj på 2,7 meter og næsten 300 kg. Den vendte heldigvis om og svømmede ud fra havnen. Nu, hvor vi ingen haj har, var det muligt for forskerne at lave det man kalder en baggrundsanalyse. Det vil sige, at CTD´en laver de samme målinger i kassen, bare uden dyr. Det vil sige, at man får en måling man kan bruge til at kalibrerer resultaterne med. (For at fjerne "støj" fra målingerne med dyrene). VI starter igen tidligt fredag morgen kl. 07 med at tage ud og tjekke liner.


Arktisk Stations forskningsskib "Porsild"


Pukkelhval siger hej



Diskoøens dyreliv og forskning

25.06.2015

I dag fik vi desværre kun en enkelt haj. Heldigvis går denne ekspedition ud på at måle hajens respirometri, hvor vi kun skal have en enkelt haj / dag til at måle på. Så selvom vi havde 40 kroge ude, fik vi kun en. Til gengæld sad der på den allersidste krog en plettet havkat. Disse store bundfisk findes kun i arktiske farvande. Omkring Danmark kan man finde en lignende art, nemlig den stribede havkat. Dog er den en del mindre end de store 25-35 kg plettede havkatte, som fiskes heroppe på Grønland. Alt har fungeret uden problemer indtil videre. Kassen flyder som den skal, er tæt og vi fanger de hajer som vi skal. Men så er det også at man forventer at problemerne kommer snigende. Det første som er opstået er at kassen er begyndt at udvide sig grundet vandet. Træet suger simpelthen vand til sig, og derfor begynder at strække sig. Dette resultere i at de hængsler vi benytter til at holde låget tæt, ikke kan sidde ordentligt fast. For at komme dette problem til livs har vi benyttet os af en spænderem til at stramme siderne på plads. Diskobugten omkring diskoøen indeholder et meget rigt marint dyreliv. Af havpattedyr finder man i de kolde vintermåneder forskellige sælarter som grønlandssæler og ringsæler. Hvalerne er også talrige. Om vinteren finder man en af de største arter nemlig grønlandshvalen, der med sine imponerende 100 tons er den tredje største hvalart. Når den søger mod nord når sommeren kommer bliver den erstattet af store mængder pukkelhvaler, som kommer hertil for at æde hele sommeren igennem. Udover disse to store hvalarter finder man også vågehvaler, finhvaler, hvidhvaler og narhvaler i farvandene omkring Godhavn (Queqetasuaq). Arktisk station, hvor vi bor under alle disse forsøg og ekspeditioner, blev grundlagt i 1906 af Morten Pedersen Porsild og ejes af Københavns Universitet. Mange forskere kommer herop for at lave forsøg og undersøgelser både på land og i vand. På billederne kan i se det liv der er i bugten omkring Godhavn.



Haj nr. 2 i respirometeret

24.06.2015

Efter 24 timer i kammeret for at måle dens iltforbrug, blev det tid til at sætte den fri. Vi tog ud med Porsild (Universitets forskningsbåd) for at tjekke linerne, og fik 2 hajer. Den ene passede perfekt til vores respirometer. Det var en han på 3,2 meter. Ved hjælp af en lille jolle som vi havde på slæb, transporterede vi dyret ind i havnen, hvor vi "parkerede" ham på siden af en mole. I mens åbnede vi kassen og fik taget den første haj ud, som nu skulle slippes fri. Den blev mærket, målt og DNA testet, hvorefter den langsomt vendte tilbage til dybet. Efter meget besvær fik vi så den nye ind i kassen og fik den lukket til og startet måleinstrumentet. Indtil videre er resultaterne som håbet. Nemlig at de ikke bruger så meget ilt som andre hajer (bruskfisk). Men da det er en del af et større projekt er disse data ikke nogen som må deles. Men efter en lang dag med både at få kassen til at flyde ordentligt, da materialet som den er bygget af er begyndt at suge vand til sig og derfor begynder at blive tungere. Så vi skal have kassen stabiliseret bedre, så den hverken synker eller flyder. Det kræves at den flyder neutralt ca. 10-15 cm under overfladen. Normalt er et respirometer et mindre akvarie med en form for svømmetunnel, hvor fisken befinder sig. Men da der her er tale om en verdensrekord mht måling af respirometri hos en fisk på 330 kg og ca. 3,3 meter lang, er det lidt svært. Derfor er respirometret en vandtæt kasse, som flyder i havet.



Første haj i respirometret

23.06.2015

Så kom dagen alle havde ventet på. Efter 5 dages konstruktion, bekymringer og beregninger på alt fra volumen, dimensioner af kassen, iltmætning og placering af pumper, CTD og vægte samt flydere, endte det med en succes. På 4 langliner, havde vi 2 hajer på. En stor hun på 3,3 meter og en lille han på 2,5 meter. Hannen blev målt, taget DNA prøve, tagget med et mærke og derefter sluppet fri. Hunnen havde den rette størrelse til respirometret og blev derfor gjort klar til transport ind til havnen, hvor respirometret lå forankret. Efter 1 1/2 times langsom sejlads til havnen, fik vi uden så meget besvær dyret placeret i kassen og CTD´en koblet til. En CTD er et måleinstrument som i dette tilfælde måler alt fra temperatur, saltindhold og iltindhold. Hajen skal være i kassen i 24 timer, hvor der en gang i timen bliver tilført friskt iltet vand. Der bliver så målt uafbrudt på dens respiration. Når målingerne og resultaterne er samlet tirsdag formiddag, bliver hajen taget ud af kassen og sat fri. Heldigvis er grønlandshajen et meget langsomt dyr. På engelsk kaldes den sleeper shark (den sovende haj), grundet dens meget døsige bevægelsesmønster. Så vi havde ikke så store problemer med at få den ind i kassen. Hele denne øvelse regner vi med skal gøres med ihvertfald 4-5 dyr. I morgen tirsdag gentages denne omgang, og de hajer som er i overskud på langlinerne bliver målt, DNA testet og mærket, hvorefter de slippes fri.


Hajen transporteres ind til havnen


Så er hajen anbragt i kassen.



Placering af respirometeret

22.06.2015

Så nærmer dagen sig til den første haj skal i respirometret. Efter 4 lange dage på værkstedet kom dagen til at skulle søsætte vores "kasse"/respirometer, som er bygget helt fra grunden heroppe på Arktisk Station på Grønland. Hele konstruktionen er en prototype, så det hele er på forsøgsbasis. Selvfølgelig i håb om at det skal kunne give nogle resultater. I bund og grund skal hajens iltforbrug måles over en periode på 24 timer. Dette skal gøres med så mange hajer som muligt. Resultaterne skal så sættes i sammenhæng med hajens levevis, vækst, fødeindtag, vandring osv. I morgen tidlig skal vi så ud og tjekke langlinerne. Vi håber selvfølgelig på så mange hajer som muligt, men behovet til respirometri er kun én haj pr. 24 timer. De andre hajer vil blive mærket med et tag (i tilfældet af hajen bliver fanget kan fangeren se, hvem der har tagget den og så sende tagget til Danmark) samt længden vil blive målt og omkreds. Til sidst vil der blive taget en DNA prøve.


Afgang fra Arktisk Station med det færdigmonterede respirometer.


Så er respirometeret søsat


Forfatteren binder ballaststen på respirometeret for at få den placeret korrekt i forhold til vandoverfladen.



Sidste forberedelser og sætning af langliner

21.06.2015

Efter et par dages tømrearbejde på Arktisk Stations værksted er respirometret ved at være klar. Idag lørdag den 20 juni tog vi Laboratoriets båd Porsild til Aasiaat for at hente de sidste ting som først kom med fragtskib i fredags. Det var en linehaler til at tage langlinerne ind med samt en CTD til måling af ilt i boksen. Turen med båden tager 4 timer hver vej, så det meste af dagen gik med sejlads. Inden ankomst til Arktisk Station blev de første langliner sat. De skal så stå indtil mandag, hvor vi alle håber på at respirometret er klar til brug og ligger klar flydende nede i havnen. Det kommer dog til at kræve tålmodighed og præcision, da det hverken må synke eller flyde. Det skal ligge neutralt omkring 10-15 centimeter fra overfladen. Når vi så får en eller flere hajer på krogen er meningen så at den skal transporteres ind til havnen, hvorefter jeg hopper i en tørdragt, hopper i vandet og får hajen (som ligger i størrelsen 2,5-3,5 meter) stille ind i kassen. Herefter skal kassen lukkes tæt og målingen påbegyndes. Mandag håber jeg at kunne vise jer alle sammen nogle flotte billeder af dette meget specielle dyr. På billederne kan I se udlægning af langlinerne samt en illustration af hvad en langline er og hvordan den forhåbentligt kommer til at fungere.



Ankomst til aktisk station på diskoøen ved Grønlands vestkyst

18.06.2015

Over de sidste par år har en forskergruppe fra Københavns Universitet og Indiana, USA arbejdet på et projekt omhandlende grønlandshajen. Et dyr der lever på store dybder i de arktiske områder helt ned til 2000 meter. Projektet går blandt andet ud på at finde frem til en aldersbestemmelsesmetode, da man mener at grønlandshajen kan blive meget gammel. På de første par ture var fokus at få taget DNA prøver fra så mange dyr som muligt. Dette gøres ved at klippe et lille stykke af deres rygfinne. Samtidig skulle der sættes satellitmærker på så forskerne havde mulighed for at kortlægge dyrenes vandringer. For at supplere aldersbestemmelsen har forskerne behov for at undersøge forskellige forhold hos dyret. Alt fra hjertefrekvens (hjerteslag / min), iltoptagelse og metabolisme (forbrænding). På dette togt er deres iltoptag i fokus. For at kunne måle dette skal vi for det første ud og sætte langliner (en line som ligger på bunden med 10 kæmpe kroge på med madding) for at fange nogle eksemplarer. Når vi finder den rette størrelse (mellem 2,5 og 3,5 meter) skal dyret transporteres ind til havneindløbet i Godhavn. Her er der blevet bygget en kæmpe kasse på 3,8 meter som er sænket 20 cm ned under overfladen. Hajen skal så ind i denne kasse som så hermetisk lukkes tæt. Der bliver koblet en pumpe til, så vandet i kassen cirkuleres. Udover pumpen skal der placeres en CTD. Dette er et instrument som bruges til at måle iltindholdet i kassen. Dette skal til for at måle iltforbruget for dyret i kassen. Som det ses på billederne er kassen ved at blive bygget. Lørdag d. 20. juni bliver de første langliner taget op og forhåbentligt vil der være et dyr til os. Vi kommer til at sætte omkring 50 kroge, så der skal nok være en ret god chance.


Respirometret


Respirometret under konstruktion


Udsigt over Godhavn