Grønlandshaj fanget på film

Dybdegående undersøgelser
Forskningsteamet under ledelse af professor John Fleng Steffensen fra Marinbiologisk sektion i Helsingør er i Grønland for undersøge den stores hajs levevis – for på trods af meget forskning, ved man stadig ikke særlig meget om den grønlandske haj.

Og hvordan undersøger man så det? Blandt andet ved at fange hajerne, tage prøver af dem og sætte sporingsudstyr på dem – og ved at filme dem.

- En af måderne er at se, om vi på film kan fange grønlandshajen, når den søger efter føde, fortæller Kristian, der blandt andet har assisteret forskningsteamet i optagelserne.  Vi har blandt andet sænket et kamera ned i havet på 225 meters dybde, som så har filmet uafbrudt i 6 timer. Og allerede i første forsøg fik vi gode optagelser, så vi er meget glade. Det er nemlig ikke så tit, at grønlandshajer bliver filmet, da de lever på store dybder. De foretrækker at opholde sig på dybder mellem 180 og 550 meter, men er blevet observeret på langt større dybder. På filmen kan man se hajen stille og roligt svømme forbi kameraet – sandsynligvis på jagt efter føde.

Hvor svømmer hajerne hen?
Dette er et af de mange spørgsmål, som forskningsteamet og Kristian også gerne vil vide mere om. Derfor fanger de grønlandshajer på såkaldte langliner fra Københavns Universitets forskningsbåd, Porsild, og mærker dem med satellit-sporingsudstyr, såkaldte ”tags”. De sidder på hajerne i henholdsvis 90 til 310 dage, hvorefter de selv frigør sig fra hajerne og flyder op til overfladen. Så kan forskerne aflæse, hvor hajerne har bevæget sig hen og på den måde få en idé om, hvor de svømmer hen på hvilke årstider.

Fakta om grønlandshajen – den søvnige haj
Grønlandshajen er en af de største kødædende hajer i verden, og findes blandt andet i havene nord for Island og omkring Grønland. Dens foretrukne føde er fisk, men den spiser også blæksprutter, krebsdyr og søpindsvin. Større eksemplarer er også kendte for at fange sæler og større pattedyr.

Dens latinske navn er Somniosus microcephalus. Somniosus betyder ”søvnig”, og navnet er passende, da den bevæger sig meget langsomt, og nærmest virker sløv og søvnig, når man møder den. Dens tophastighed er 2,7 kilometer i timen, så det går ikke hurtigt – til gengæld er den lynhurtig i sit angreb.

Grønlandshajen kan blive meget gammel – det ældste eksemplar man har registreret var mindst 270 år gammel, og man mener, at de kan blive næsten dobbelt så gamle.

Yderligere oplysninger
Chefdyrepasser og naturvejleder, Kristian Vedel, Øresundsakvariet, tlf.: 28751958, email: k.vedel@bio.ku.dk
Kommunikations- og markedsføringsansvarlig Tina Andersen, Øresundsakvariet, tlf.: 93509643, e-mail: tina.andersen@bio.ku.dk.