Torskebørn boomer i Øresund
Hele efteråret har Øresundsakvariet konstateret store mængder af små juvenile torsk. Fangstmængden er af en sådan størrelse, at det tyder på at torskens gydning i januar-marts 2020 har været usædvanlig succesfuld – og det lover godt for fremtidens bestand af torsk i både Øresund og Kattegat.
I månederne fra august til nu i december har havbiologer og skoleklasser på Øresundsakvariet konstateret usædvanlige store mængder af torskeyngel på mellem 5-15 cm i ålegræsengene på det lave kystnære vand i Øresund. Flere gange om ugen har akvariet haft især gymnasieklasser med ude og undersøge de frodige ålegræsenge omkring Helsingør og tendensen er klar - torskeynglen har i 2020 haft usædvanligt gode kår. Nogle gange har der været hundredevis af de små torskebørn i voddet, hvor man på et ”normalt år” kun har et par torskeyngel i hvert vodtræk.
"Det er helt naturligt at se store variationer i størrelsen af de forskellige fiskeårgange f.eks. konstaterede vi også i 2012 samt i 2019 usædvanlige mængder af torskeyngel men her i 2020 har mængderne været højere end vi nogensinde før har konstateret," fortæller Jens Peder Jeppesen, akvariechef og marinbiolog på Øresundsakvariet, og fortsætter:
"Vi bliver altid nervøse, når vi oplever så store fangster af nogle bestemte arter inde på lavere vand, da det potentielt kan betyde for eksempel iltsvind i bundvandet længere ude. Men efter et kig på torskeynglens kondition, maveindhold og almene tilstand tyder det nu mere på, at de bare var trukket ind på ålegræsengene, hvor der er gode skjulesteder og fødeforhold imellem ålegræsplantens stængler."
"Vi har selvfølgelig noteret os at fænomenet kunne være noget lokalt f.eks. gode miljøforhold omkring Helsingør men snakke med kolleager og rusefiskere både på den danske og svenske side af Øresund har givet os de samme gode indicier for at året 2020 må have været en bragende god yngelsæson for torsken. Og hvis bare en lille del af disse torsk overlever de næste år vil erhvervsfiskere, sportsfiskere og naturen som helhed om 4-5 år opleve en voksende bestand af voksne torsk som igen vil få chancer for at kunne gyde til de kommende generationer af torsk."
Torsken styrer balancen i Øresund
Mange andre steder i Danmark klager man over manglende torskebestande eller magre og udsultede torsk og alt for mange strandkrabber i de kystnære miljøer. I Øresund kan vi stadigvæk konstatere en fin og meget vigtig balance ml. top og bund i økosystemet dvs. vi har en fin bestand af både toprovdyr som torsken og en balanceret bestand af strandkrabber m.m. Denne balance mellem top og bund er uhyre vigtig for et velfungerende hav og tages der led ud af fødekæderne kan det på sigt få katastrofale konsekvenser i mange år fremover. I teori og praksis styrer torsken Øresunds økosystem. Uden torskens tilstedeværelse øges antallet af f.eks. strandkrabber og denne art kommer til at dominere og ødelægge andre dele af økosystemet f.eks. tilstedeværelsen af ålegræs. Strandkrabben hiver nyspirede ålegræsplanter op af sandet, spiser umådeholdent løs af de vigtige ”gartnere”på ålegræssets stængler f.eks. dyndsnegle og tanglus og ålegræsset kommer efterhånden til at mistrives og vanrøgtes og går i værste fald ned i udbredelse langs de kystnære områder. Da ålegræsengene langs kysterne er nogle af torskeynglens vigtigste skjulesteder kan dette altså give torskepopulationerne dårligere vilkår og den onde spiral er hermed startet, fortæller Jens Peder Jeppesen.
Øresund er unikt og et forbilledligt eksempel for andre havområder
Vi må endnu en gang konstatere, at Øresund er helt unik på både nationalt og europæisk plan og et forbilledligt eksempel på, hvad der sker, når man behandler et havområde med respekt.
"Forbuddet mod bundtrawl fra 1932 har givet havbundene og fiskebestandene fred og tilbyder nu en overdådighed af uspolerede levesteder f.eks. ålegræsenge med fantastiske fødemuligheder om områdets dyr. Dette, sammen med de lagdelte strømforhold som bl.a. giver unikke tilførsler af plankton og den korte afstand mellem dybt og lavt vand, har givet havområdet de bedste betingelser for et fantastisk mangfoldigt dyreliv," siger Jens Peder Jeppesen og fortsætter:
"Jeg opfordrer regeringen til fortsat at fokusere på arbejdet med at få lavet Øresund om til et beskyttet område eller Nationalpark. Man behøver ikke at gøre mere end at opretholde bundtrawlsforbuddet fra 1932, respektere det kommende sandsugningsforbud og nedbringe spildevandsudledningerne fra byzonerne og så vil Øresund formentlig forblive et fantastisk område for dyrene der lever i området, naturelskeren, garnfiskeren, kajakroeren, lystfiskerbådene og mange andre over de næste mange generationer."
Havbiologer jubler over torskeboom i Øresund
TV2 Lorry har besøgt Øresundsakvariet, og akvariechef Jens Peder Jeppesen fortæller om torskebørnene.
Fakta om torsk i Øresund
- Øresund er et af de vigtigste gydeområder for torsken i de indre danske farvande og f.eks. bidrager Øresund til op til 45 % af Kattegats stående bestand af torsk.
- Torsken ankommer i tusindvis i jan.-feb. til Øresunds gydepladser fra både hele Øresund og Kattegat og snart smider hver torskehun millionvis af æg som hannerne villigt befrugter.
- De små befrugtede torskeæg flyder med den salte bundstrøm i et par uger indtil de klækker og ud kommer små 3-4 mm små torskelarver. På dette tidspunkt og ca. 1 uge frem er det vigtigste tidspunkt i en torsks liv idet det er essentielt at torskelarven finder rigelige mængder af mad både dyre- og planteplankton hvis ikke den skal dø sultedøden.
- Da torskeynglen klækkede i vinteren og det spæde forår 2020 har der sandsynligvis været usædvanlige gode fødemuligheder som så har fortsat sommeren igennem.